Landmannalei­,

G÷ngulei­ir ═sland


Gisting & tjaldst.
Hßlendi­


G÷ngulei­ir Hellismannalei­ Landmannal.-Rj˙pnav


LANDMANNALEIđ

KRINGLA - HELLISKV═SL - RAUđFOSSAFJÍLL MËGILSHÍFđAR - JÍKULGIL   BJALLAR  - KIRKJUFELL - KŢLINGAR - JÍKULDALIR - HERđUBREIđ - HËLASKJËL
.

.


Fer­aߊtlanir
R˙tur-Ferjur-Flug

 

Kringla er svŠ­i ß Dˇmadalslei­.  Ůa­ er a­ mestu grˇi­ og kringlulaga og umgirt fj÷llum.  A­ nor­an eru mˇbergsfj÷llin Sau­leysur, Herbjarnarfell, L÷­mundur, Lifrafj÷ll og Dˇmadalhßls.  Su­urfj÷llin eru Krˇkagiljabr˙n vestast, Rau­fossafj÷ll og Mˇgilsh÷f­ar.  ┴ mi­bikinu, ■ar sem er slÚtta, gamall vatnsbotn, eru fellin Sßta, Langsßta og Sßtubarn gegnt Landmannahelli.  SlÚttan, sem er allvel grˇin, er Ý 590 m hŠ­ yfir sjˇ og fj÷llin umhverfis Ý u.■.b. 1000 m hŠ­.  L÷­mundarvatn, sem er leifar stŠrra uppist÷­ulˇns, er vi­ rŠtur L÷­mundar, einhvers svipmesta fjalls ß ■essu landssvŠ­i. Helztu kvÝslar, sem falla um Kringlu eru KlukkugilskvÝsl og ˇs L÷­mundarvatns.  ŮŠr sameinast Ý HelliskvÝsl, sem tekur sÝ­an vi­ Rau­fossakvÝsl hjß Sau­leysum.  Landmannahellir var nota­ur sem skjˇl Ý g÷ngum fyrrum.  N˙ er ■ar ßfangasta­ur fer­amanna, sem vilja gista og hestamanna Ý nokkurra daga hestafer­um.

Rau­fossafj÷ll (1230m; rݡlÝt) eru fjallgar­ur austan Heklu.  Nor­antil Ý ■eim er stˇr sprengigÝgur og flest sumur eru snjˇfirningar Ý dřpstu lŠg­um.  Rau­ifoss steyptist ni­ur ■au nor­vestanver­ og blasir vi­ af Dˇmadalslei­.

HelliskvÝsl ß LandmannaafrÚtti, nßnar tilgreint Ý Kringlu, er samansafn kvÝsla og lŠkja, sem eiga sÚr uppt÷k Ý lindum og snjˇfyrningum Ý fj÷llunum Ý kring.  Vatnasvi­i­ er u.■.b. 90 km▓ a­ stŠr­ og vatnsmagn ßrinnar er mj÷g mismiki­ eftir ßrfer­i.  ┴ri­ 1913 stÝfla­ist HelliskvÝsl af Lambafitjahrauni, ■egar eldgos var­ ß Lambafitjum.  Ůß myndu­ust uppist÷­ulˇn, sem eru n˙ horfin, og ßin fer Ý stˇrum krˇk nor­ur fyrir Valafell ˙t Ý Leirdal Ý Tungnßrhrauni.  Ůar var henni beint Ý ßtt a­ Ůjˇrsß vegna B˙rfellsvirkjunar.

Mˇgilsh÷f­ar eru tv÷ lÝtil rݡlÝtfj÷ll Ý ˙tja­ri Torfaj÷kulssvŠ­isins, Litlih÷f­i (1159m ) og Stˇrih÷f­i (1043m).  Hrikalegt Klukkugili­ skilur ■au a­ og ˙r ■vÝ fellur KlukkugilskvÝsl Ý HelliskvÝsl.  Jeppavegur af Dˇmadalslei­ a­ Hrafntinnuskeri liggur yfir hßlsana vestan Litah÷f­a. 

J÷kulgil er u.■.b. 13 km langur og tilt÷lulega grunnur dalur, sem liggur til su­austurs frß Landmannalaugum inn undir Torfaj÷kul og um hann rennur J÷kulgilskvÝsl.  Fjallshryggurinn Barmur og Hßbarmur (1192m) er austan vi­ J÷kulgil og upp a­ honum er Sveinsgil en ß mˇti, Laugamegin, eru GrŠnagil og Brandsgil, hrikalegt me­ margs konar litskr˙­ugum kynjamyndum.  J÷kulgili­ lŠtur engan, sem leggur lei­ sÝna inn Ý ■a­, ˇsnortinn.  Ůa­ er eins og a­ hverfa ˙t ˙r raunveruleikanum inn Ý Švintřri a­ hafa ■ennan ˇtr˙lega litau­uga og fjallasal me­ lßgmyndum nßtt˙runnar allt um kring.  Ůa­ er jafnvel ekki nˇg a­ bera umhverfi­ saman vi­ fagurt listasafn.  Fj÷llin eru ˙r rݡlÝti og sums sta­ar sundurso­in af brennisteinsgufum.  Gili­ ■rengist, ■egar innar dregur, ■ar sem heitir Ůrengsli, og innan vi­ ■au er smßgrˇ­urblettur vi­ volga laugalŠki Ý 
Hattveri og yfir rÝs rݡlÝtn˙purinn Hattur, kynlega stu­la­ur.  Innsti hluti J÷kulgilsins er ekki sÝ­ur mikilfenglegur me­ Hßbarm, Torfaj÷kul, Kaldaklofsj÷kul og Reykjafj÷ll allt um kring.  Hßuhverir, miki­ hßhitasvŠ­i, eru Ý hlÝ­um Reykja- og Kaldaklofsfjalla.  Tali­ er a­ Torfaj÷kulssvŠ­i­ sÚ mesta hßhitasvŠ­i landsins, sem er ekki huli­ j÷klum.  Enskur fer­alangur fˇrst fyrir nokkrum ßrum vi­ Hßuhveri fyrir nor­austan Hßsker­ing.

J÷kulgilskvÝslin ß uppt÷k sÝn Ý Torfaj÷kli og Reykjafj÷llum.  Henni hefur veri­ střrt fram hjß Landmannalaugum me­ hßum g÷r­um til a­ koma Ý veg fyrir spj÷ll, sem h˙n olli ■ar Ý flˇ­um.  ┴in hle­ur st÷­ugt undir sig og hefur valdi­ hŠkku­u grunnvatnsbor­i ß LaugasvŠ­inu.  KvÝslin fellur sÝ­an ßfram me­fram Nor­urnßmum ˙t Ý Tungnaß.  Br˙in yfir hana var bygg­ 1966 og fram a­ ■vÝ var h˙n versti farartßlminn ß hinni tilt÷lulega grei­fŠru Landmannalei­.  SjaldgŠft er a­ hŠgt sÚ a­ ganga, rÝ­a e­a aka inn Ý J÷kulgili­ ß sumrin vegna ßrinnar.  Bezti tÝminn til ■ess er ß haustin e­a veturna, ■egar lÝti­ er Ý, ■vÝ a­ oft ■arf a­ fara yfir ßna. 

Ůjˇ­sagan segir, a­ Torfi Ý Klofa og allt heimilsfˇlk hans hafi fl˙i­ undan plßgunni miklu 1493 og dvali­ Ý J÷kulgili ß me­an h˙n gekk yfir.  Ůß var ■ar gr÷sugur og skˇgi vaxinn dalur me­ j÷klum um kring.  Engu slÝku er a­ mŠta ■ar n˙ ß d÷gum.  ┌tilegumannatr˙in var lÝfseig Ý tengslum vi­ J÷kulgil ■ar til Landmenn ranns÷ku­u ■a­ 1852 ßn ■ess a­ finna nokkur merki um slÝkt hyski.  Ůß var fari­ a­ leita gili­ og heimtur ur­u miklu betri hjß bŠndum eftir ■a­.


Bjallar eru mˇbergsh÷f­ar nor­an Tungnaßr ß LandmannaafrÚtti. Ůeir skiptast Ý Austurbjalla (797m), sem eru gegnt Křlingum ß Landmannalei­ og Vesturbjalla (699m) nor­vestur af Vatna÷ldum. Bjallava­, ne­an Vesturbjalla Ý var tÝ­um nota­ til a­ reka fÚ yfir ßna ß afrÚttinn. Ekki er um marga kosti a­ rŠ­a, hva­ v÷­ snertir yfir ■essa vatnsmiklu ß og ■au ˇtrygg. ŮvÝ var fari­ a­ ferja fÚ­ yfir nokkru austar og ■ar standa enn ■ß hla­nir kofar, ■ar sem bßtarnir voru geymdir. Um mi­ja 20. ÷ldina uppg÷tva­i Gu­mundur Jˇnasson, fjallagarpur, svokalla­ Hˇfsva­ ofar Ý ßnni Ý Svartakrˇki. Ůa­ var nota­ talsvert, enda traustur hraunbotn Ý ßnni ß ■essum sta­.

Křlingar eru grˇ­urlendi vi­ Landmannalei­. Ůa­ nŠr alla lei­ a­ Tungnaß og dregur nafn af tveimur allvelgrˇnum fellum, Stˇra- (730m) og Litla-Křlingi (727m). Sunnan Stˇra-Křlings er Kirkjufell, sem gnŠfir yfir svŠ­i­ me­ hamrabr˙nir efst. Křlingavatn, lˇn ˙r Tungnaß, sem ßin flŠ­ir upp Ý, ■egar vatnavextir ver­a, umlykur Litla-Křling a­ mestu. Vegurinn milli Landmannalauga og Eldgjßr liggur ß b÷kkum lˇnsins og ■a­ er fagurt yfir a­ lÝta, gr÷sugir flˇar, flŠ­imřrar og fÝfuflˇarnir gerast ekki fallegri annars sta­ar.

Kirkjufell
(964m) er ßberandi rݡlÝtfjall nŠrri Křlingum ß Landmannalei­.  Ůa­ er flatt a­ ofan og efsti hluti ■ess er hamrabelti ˙r biksteini og hrafntinnu.  Skri­urnar ne­an ■ess eru blßgrßar og grˇ­ursnau­ar.  Jar­vÝsindamenn telja fjalli­ hafa myndazt vi­ gos undir j÷kli ß sÝ­asta j÷kulskei­i ß lÝkan hßtt og blßgrřtisstapafj÷ll.  Uppganga ß fjalli­ er tilt÷lulega au­veld og ˙tsřni ■a­an ß gˇ­um degi er ˇborganlegt.  Vi­ rŠtur ■ess autanver­s er Kirkjufellsvatn og ˙r ■vÝ fellur Kirkjufellsˇs Ý Tungnaß.  Ësinn markar skilin milli Vestur-Skaftafells- og Rangßrvallasřslna.

Her­ubrei­ (812m) er fjall, sem kemst ekki Ý hßlfkvisti vi­ n÷fnu sÝna Ý Ëdß­ahrauni, ■ˇtt h˙n sÚ svipfrÝ­ og me­ tind upp ˙r kollinum. Su­ur ˙r fjallinu er Her­ubrei­arhßls. Ůa­an er ÷rugglega mesta vÝ­sřni­ af Fjallabak milli Eldgjßr og Landmannalauga ß gˇ­um degi. Vegurinn ni­ur af hßlsinum til austur liggur beint ni­ur Ý Eldgjß.

J÷kuldalir eru sŠmilega grˇin dalkvos me­ vÝ­igrundum og flˇasundum og f÷grum fjallahring vi­ Landmannalei­ milli Landmannalauga og Eldgjßr. Ůarna er leitarmannaskßli og fyrrum ■ˇtti Švinlega eitthva­ ˇhreint vera ß sveimi ß ■essum slˇ­um.

Hˇlaskjˇl er afdrep fyrir fer­alanga ß Landmannalei­ og Mi­vegi Ý mj÷g f÷gru umhverfi, steinsnar frß Landmannalei­, Eldgjß, Sy­ri-ËfŠru og Skaftß.  Ůarna geta gestir hvÝlt l˙in bein, sko­a­ umhverfi­ nßnar og noti­ ■jˇnustur Austurlei­ar hf, sem bř­ur daglegar ߊtlunarfer­ir um bß­ar ofangreindar lei­ir me­ vi­komu Ý Hˇlaskjˇli.

Kynnisfer­ir halda uppi ߊtlunarfer­um um Fjallabaks- e­a Landmannalei­ ß hverjum degi ß sumrin me­ vi­komu Ý Eldgjß og Landmannalaugum.  FyrirtŠki­ heldur einnig uppi ߊtlun ß milli Landmannalauga og Mřvatns ß sumrin.


TIL BAKA          Nat.is - pˇsthˇlf 8593, 108 Reykjavik- sÝmi: 898-0355 - nat@nat.is- um okkur - heimildir          HEIM