ReykjavÝk fleiri ßhugaver­ir sta­ir,

Allt um ═sland


REYKJAV═K
FLEIRI ┴HUGAVERđIR STAđIR
Fleiri ßhugaver­ir sta­ir Ý ReykjavÝk
.

.

Fer­aߊtlanir
R˙tur-Ferjur-Flug

 

 

A­alstrŠti er elzta gata ═slands.  H˙n er talin hafa veri­ sjßvargata VÝkurbŠnda frß su­urendanum ni­ur Ý Grˇfarnausti­.  Um mi­ja 18. ÷ldina hˇfst skipulag g÷tunnar me­ byggingu h˙sa InnrÚttinganna og h˙n var k÷llu­ "Hovedgaden" og sÝ­ar "Adelgaden".  Ůessum n÷fnum fylgdu "Klubgaden" og ßri­ 1848 A­alstrŠti.  Ůarna voru helztu stofnanir hins opinbera, samkomusta­ir, fyrirtŠki og heimili broddborgara.  Ingˇlfsbrunnur, eitt a­alvatnsbˇl bŠjarins, stendur ■ar enn ■ß.  Ůar var oft margmenni og ■a­an bßrust frÚttir manna ß milli, ■ar til dagbl÷­in tˇku vi­.  A­alstrŠti fˇr ekki a­ breytast a­ rß­i fyrr en aldamˇtin 1900 nßlgu­ust.  H˙s hurfu nř og stŠrri risu og m÷rgum var breytt.  Ţmsar hugmyndir hafa veri­ uppi um framtÝ­ g÷tunnar.  Ůa­ ßtti a­ ry­ja ÷llum g÷mlu h˙sunum ˙r vegi og byggja n˙tÝmaleg h˙s en loks ur­u verndunarsjˇnarmi­in ofanß.  Ůa­ ger­ist ■ˇ ekki fyrr en nokkur slys ur­u eins og gl÷ggt mß sjß ß g÷tumyndinni ß okkar d÷gum.

Ingˇlfsbrunnur
(A­alstrŠti 9) e­a Prentsmi­jupˇsturinn var a­alvatnsbˇl og VÝkur og nokkurra hjßleigna.  Hann er nefndur VÝkurbrunnur Ý Jar­abˇk ┴rna Magn˙ssonar og Pßls VÝdalÝns Ý byrjun 18. aldar.  Sk˙li Magn˙sson kallar hann Ingˇlfsbrunn, en eftir flutning prentsmi­ju ˙r Vi­ey Ý Bergmannsstofu kom nafni­ Prentsmi­jupˇsturinn upp og var nota­ til 1909, ■egar vatnsveitan var stofnu­.  Ůarna skiptust vatnsberar og anna­ fˇlk ß frÚttum, ■annig a­ ■etta var a­alfrÚttami­lun bŠjarins.







Kirkjugar­ur
VÝkurkirkju kemur fyrst fram Ý kirknatali Pßls Jˇnssonar, biskups Ý Skßlholti, Ý kringum 1200.  Kirkjan, sem var helgu­ Jˇhannesi postula, var bŠ­i lÝtil og fßtŠk.  SÝ­asta kirkjan ■arna var reist 1734 og endurnřju­ 1770.  Ekki ■ˇtti h˙n ver­ug sem dˇmkirkja, ■egar biskupssetri­ var flutt frß Skßlholti til ReykjavÝkur 1801.  Ůegar dˇmkirkjan var fullger­, var hin gamla rifin (1798).  Stytta Sk˙la Magn˙ssonar, landfˇgeta og frumkv÷­uls InnrÚttinganna, var reist Ý gar­inum 1954.  Ůessi kirkjugar­ur var l÷ngu or­inn of lÝtill, ■egar Hˇlavallagar­ur var opna­ur 1838.  G. Schierbeck, landlŠknir, sem var mikill ßhugama­ur um gar­yrkju, fÚkk leyfi til a­ gera ■arna skr˙­gar­ 1883 og n˙ eru ■ar lÝklega elztu trÚ Ý ReykjavÝk.
.

A­alstrŠti 10.  Fˇgetah˙si­.  L÷ngum var tali­ a­ ■etta vŠri elzta h˙s ReykjavÝkur, reist 1752, eins og segir ß t÷flu, sem fest er ß h˙si­.  Ůetta er ekki rÚtt og telst Vi­eyjarstofa (1755) hi­ elzta.  LÝklegt er, a­ ■etta h˙s hafi veri­ reist fyrir bˇkara InnrÚttinganna, klŠ­ageymslu og lˇskur­ ßri­ 1762, ■ˇtt A­alstrŠti 16 komi einnig til greina.  BŠ­i ■essi h˙s voru ■ˇ reist ß ßrunum 1759-1774 og ■vÝ eru ■au elztu h˙sin Ý mi­bŠ ReykjavÝkur.  ═ A­alstrŠti 10 var Ýb˙­ undirforstjˇra InnrÚttinganna og ■a­ var lÝka kalla­ Kontˇr- og magasÝnh˙s.  Eftir a­ Westy PetrŠus kaupma­ur keypti h˙si­ um aldamˇtin 1800 var ■a­ nefnt eftir honum.  Geir VÝdalÝn biskup flutti frß Skßlholti 1801 og bjˇ a­ Lambast÷­um ß ┴lftanesi ■ar til hann fÚkk loks inni Ý h˙sinu ßri­ 1807.  Ůa­ var ■vÝ lengi kalla­ biskupsstofa.  Ekkja hans bjˇ ■ar eftir dau­a hans 1823 til dau­adags 1846.  Me­al margra merkra manna, sem bjuggu Ý h˙sinu sÝ­ar voru M. Smith kons˙ll, Jens Sigur­sson (sÝ­ar rektor lŠr­a skˇlans) og Jˇn brˇ­ir hans, ■egar hann kom til Al■ingis frß Kaupmannah÷fn, Jˇn HjaltalÝn landlŠknir, MatthÝas Johannessen kaupma­ur o.fl.  Helgi Zoega kaupma­ur eigna­ist h˙si­ ßri­ 1895 og kom ■ar upp verzlun.  Silli og Valdi rßku ■ar verzlun Ý r˙mlega hßlfa ÷ld.  Ůß tˇk vi­ veitingasta­urinn Fˇgetinn.

Fˇgetah˙si­ var opna­ Ý maÝ 2007 eftir endurbyggingu.  Ůar eru n˙ ■rjßr stofur, sem eru tengdar InnrÚttingunum.  Fˇgetastofur fremst Ý gamla h˙sinu eru Ý umsjß borgarinnar.  Ůar eru eftirmyndir af Grjˇta■orpinu frß 1786-1886.  Uppi ß sk÷rinni er handverk og h÷nnun og skiptisřningar mßna­arlega.  Nřtt h˙s var byggt upp frß gamla h˙sinu.  Ůar er verzlun Kraum, sem selur eing÷ngu Ýslenzka h÷nnunarv÷ru Ý hŠsta gŠ­aflokki eftir marga h÷nnu­i.
Virka daga er opi­ 09:00 - 18:00.  Um helgar 12:00 - 17:00. ┴ fimmtud÷gum er opi­ til klukkan 22:00 og ■ß er vi­staddur einn e­a fleiri h÷nnu­anna, sem eiga verk til s÷lu.
SÝmi:  551-7595 og 551-7495
heimasÝ­a

.

AusturbŠjarskˇlinn. Sigur­ur Gu­mundsson ger­i fyrstu teikningar a­ skˇlah˙sinu vori­ 1924 a­ bei­ni ReykjavÝkurborgar.  Ůß var hann vi­ nßm Ý Kaupmannah÷fn en hŠtti ■vÝ og setti ß stofn fyrstu einkareknu arkitektastofu landsins.  Steinsteypa var or­in mun algengara byggingarefni hÚrlendis en Ý nßgrannal÷ndunum um ■etta leyti.  Upprunalegt ■ak skˇlans var fyrsta flata steinsteypu■aki­ ß landinu.

Byggingin, norrŠn klassÝk, var sta­sett vi­ nor­urm÷rk lˇ­arinnar og kennslustofurnar Ý mi­hluta h˙ssins sn˙a Ý ßtt a­ birtu og ˙tsřni.  Í­rum vistarverum var komi­ fyrir Ý hli­arßlmunum.  Skˇlinn var vel b˙inn me­ sundlaug, eldh˙si, matsal og kennslustofum fyrir sÚrgreinar.

.

AusturstrŠti.  Upphaflega var gatan a­eins stÝgur me­fram Austurvelli og fyrsta nafn hennar var äTvŠrgadeö.  Ůß tˇk vi­ nafni­ äLangastÚttö (Lange Fortoug) og loks n˙verandi nafn, sem mi­ast vi­ ßttina frß A­alstrŠti.  Fyrst var gatan a­eins bakgata HafnarstrŠtis, en mikilvŠgi hennar ˇx eftir ■vÝ sem lei­ ß 19. ÷ldina.  Mesta, opna skˇlprŠsi ReykjavÝkur, Gullrennan, var eftir g÷tunni endilangri allt til ßrsins 1907.  Sk÷mmu sÝ­ar var gatan malbiku­ og gangstÚttar lag­ar, ■vÝ ■ß var h˙n or­in a­alverzlunargatan, g÷ngugatan og ■ar voru helztu skemmtista­ir.  R˙nturinn lß um g÷tuna fyrir og eftir mi­ja 20. ÷ldina.  Nafn lei­arinnar er af d÷nskum toga.  H˙n var vinsŠl g÷ngulei­ ß fyrstu ßratugum 20. aldar.  Minni-R˙nturinn var umhverfis Austurv÷ll, en hinn stŠrri lß frß Hˇtel ═slandi su­ur A­alstrŠti, austur KirkjustrŠti, nor­ur Pˇsth˙sstrŠti og vestur AusturstrŠti.  R˙nturinn var lÝfseigur og var enn ■ß Ý fullu fj÷ri ß sj÷tta og sj÷unda ßratugi 20. aldar.
.

Austurv÷llur var hluti t˙ns VÝkurbŠnda.  Fyrrum nß­i v÷llurinn frß A­alstrŠti a­ Tj÷rninni, nor­ur a­ sjˇ og a­ lŠknum undir LŠkjarg÷tu.  Ůß nß­i Tj÷rnin nor­ur undir KirkjustrŠti.  N˙verandi Austurv÷llur er a­eins sj÷tti hluti hins upprunalega ßri­ 1786, ■egar ReykjavÝk fÚkk rÚttindi kaupsta­ar.  Smßm saman ■rengdist a­ vellinum me­ byggingum, ■ˇtt hann ■Štti ekki bezta byggingarland vegna mřrlendis.  Verzlun var flutt ˙r Írfirisey til bŠjarins og ■ß fˇru a­komumenn a­ nota v÷llinn sem tjaldstŠ­i, sem var lßti­ ˇßtali­ langt fram eftir 19. ÷ldinni.  Fyrsta opinbera ath÷fnin, sem fˇr fram ß Austurvelli, var hř­ing ßri­ 1829 og fleiri ur­u ■Šr ekki Ý ReykjavÝk.  ┴ri­ 1875 var v÷llurinn slÚtta­ur og tyrf­ur me­fram gangstÝgum og gir­ing var sett utan um hann.  A­altilefni ■essara umbˇta var uppsetning styttu Bertels Thorvaldsens 19. nˇvember sama ßr.  Aldamˇtanna 1900 var minnst ■ar.  V÷llurinn var leig­ur sem slŠgjuland fram yfir aldamˇtin og margir fitju­u upp ß trřni­, ■egar b˙i­ var a­ bera ß hann.  Skautasvell var ˙tb˙i­ ß vellinum fyrstu ßratugi 20. aldarinnar.  Al■ingisßri­ 1930 var­ hann fyrst ger­ur a­ skr˙­gar­i og ßri sÝ­ar var styttan flutt Ý Hljˇmskßlagar­inn.  Ůß var komi­ fyrir styttunni af Jˇni Sigur­ssyni Ý sta­inn, en h˙n haf­i sta­i­ vi­ stjˇrnarrß­sh˙si­.  Austurv÷llur hefur l÷ngum veri­ nota­ur til alls konar samkomuhalds og funda, s.s. ß sumardaginn fyrsta, sjˇmannadaginn, 1. desember og 17. j˙nÝ.  ┴ri­ 1949 kom til allmikilla ßtaka ß Austurvelli Ý tengslum vi­ sam■ykkt Al■ingis um a­ild a­ Atlantshafsbandalaginu.  ┴rin 2008-2011 voru fj÷lsˇttir kreppufundir Har­ar Torfasonar haldnir ■ar Ý fri­i og spekt, ■ˇtt nokkrum eggjum hafi veri­ kasta­ Ý Al■ingish˙si­ (b˙sßhaldabyltingin).
.

┴smundarsafn. ┴smundur Sveinsson fŠddist a­ Kolsst÷­um Ý Dalasřslu 20. maÝ 1893.  Hann flutti til ReykjavÝkur ßri­ 1915 og nam trÚskur­ af RÝkhar­i Jˇnssyni og sˇtti TŠkniskˇlann um lei­.  Ůegar hann lauk nßmi Ý trÚskur­i ßri­ 1919, fˇr hann til Kaupmannahafnar og sat Ý Teikniskˇlanum undir stjˇrn Viggo Brandt Ý eitt ßr.  Hann tˇk innt÷kuprˇf Ý Listahßskˇlann hausti­ 1920 og sat ■ar vi­ nßm Ý sex ßr, a­allega undir handlei­slu myndh÷ggvarans Carl Milles.

Vori­ 1926 ˙tskrifa­ist hann frß sŠnska Listahßskˇlanum og flutti til ParÝsar, ■ar sem hann dvaldi nŠstu 3 ßrin undir handlei­slu řmissa kennara, s.s. Despiau myndh÷ggvara.  ┴smundur snÚri til ═slands ßri­ 1929 eftir 10 ßra dv÷l erlendis.

┴ri­ 1933 bygg­i hann h˙s vi­ Freyjug÷tu, sem n˙ hřsir Listasafn al■ř­u (AS═).  Hann hˇf byggingu k˙luh˙ssins vi­ Sigt˙n ßri­ 1942 og bŠtti pÝramÝtunum vi­ sk÷mmu sÝ­ar.  Bogabygginguna reisti hann 1959.  Hann ßnafna­i ReykjavÝkurborg verk sÝn.  ┴smundur dˇ 9. desember 1982. Ůa­ ver­ur enginn svikinn af ■vÝ a­ heimsŠkja ┴smundarsafn og sko­a hi­ fj÷lbreytta ˙rval verka, sem hann skildi eftir sig.

.

BankastrŠti.  Arnarhˇlstra­ir voru lengi a­allei­in inn Ý Hˇlmskaupsta­ og sÝ­ar ReykjavÝk.  ┴ 19. ÷ld mynda­ist hentugri lei­ sunnan Stiftamtmannsh˙ssins (stjˇrnarrß­sins).  Nři stÝgurinn var kalla­ur BakarastÝgur e­a Bakarabrekka, ■vÝ Bernh÷ftsbakarÝ hˇf rekstur ■ar 1834.  Ůß var br˙ komin yfir lŠkinn til samg÷ngubˇta milli AusturstrŠtis og nřja stÝgsins og lengi t÷ldu menn, a­ ■a­ nŠ­i upp a­ Skˇlav÷r­ustÝg.  Landsbankinn tˇk til starfa ßri­ 1886 og ■ß ■ˇtti vi­ hŠfi a­ a­laga nafn g÷tunnar bankanum.  N˙ er h˙si­, sem hřsti hann, n˙mer 3 vi­ g÷tuna.  Ůa­ var byggt ˙r grßgrřti um svipa­ leyti og Al■ingish˙si­.  Fyrst var ■ar prentsmi­ja.  Landsbankinn fluttist Ý nřja h˙si­ vi­ AusturstrŠti sk÷mmu fyrir aldamˇtin 1900.  Sigur­ur Kristjßnsson rak lengi bˇkab˙­ og bˇka˙tgßfu Ý h˙sinu og prentsmi­ja var Ý bakh˙si.
.

Bryggjuh˙si­, Vesturgata 2, var byggt ßri­ 1863 og undirgangur Ý gegnum ■a­, ■ar sem n˙ er a­alinngangurinn, lß ni­ur ß a­albryggju bŠjarins..  H˙n var eign Fischersverzlunar, sem var umsvifamiki­ fyrirtŠki ß 19. ÷ldinni.  H.P. Duus tˇk vi­ rekstrinum fram ß 20. ÷ldina.  Gangurinn Ý gegnum h˙si­ er horfinn og innvi­ir h˙ssins eru talsvert breyttir.  Engu a­ sÝ­ur skipar ■a­ veglegan sess Ý s÷gu borgarinnar, ■vÝ vi­ ■a­ eru ÷ll h˙sn˙mer Ý borginni mi­u­.  Ůa­ er mi­punktur og ˙t frß ■vÝ geislar ÷llum n˙merum.  LÝklega mß bera ganginn saman vi­ borgarhli­ eins og ■au tÝ­ku­ust Ý Evrˇpu og vÝ­ar ß mi­÷ldum.
.

B˙na­arfÚlagsh˙si­ - I­nskˇlinn -
 Leiklistarskˇlinn, LŠkjargata 14-14b.

Fallegu timburh˙sin, sem standa ■arna rÚtt vi­ Tj÷rnina, voru bygg­ Ý upphafi 20. aldar ß uppfyllingu vi­ LŠkinn.  Turninn er Ý j˙gendstÝl og byggingarnar sjßlfar mß telja til Ýslenzkrar klassÝkur.

Skrifstofur B˙na­arsambands ═slands voru ßratugum saman Ý sy­ra h˙sinu, ■ar til ■Šr voru fluttar Ý BŠndah÷llina.  I­nskˇlinn var Ý nyr­ra h˙sinu, ■ar til hann var fluttur Ý nřbyggingar ß Skˇlav÷r­uholtinu.  GagnfrŠ­askˇli, sem var kenndur vi­ skˇlastjˇrann, ┴g˙st H. Bjarnason (1875-1952), var rekinn Ý h˙sinu.  ReykjavÝkurborg ß n˙ h˙sin.  Ůar starfa­i Fˇstruskˇli ═slands um tÝma og n˙ er ■ar Leiklistarskˇli ═slands, Tjarnarskˇlinn og safna­arheimili Dˇmkirkjunnar.  H˙sin voru fri­u­ 1978.
.

Fßlkah˙si­, HafnarstrŠti 1-3.  ═ aldara­ir ur­u ═slendingar a­ vei­a fßlka og senda ■ß til Danakonunga, sem notu­u ■ß til gjafa, ■vÝ ■eir ■ˇttu beztu vei­ifßlkar heims.  Fßlkah˙si­ ß Bessast÷­um var flutt til ReykjavÝkur 1763.  ŮvÝ var komi­ fyrir ß malarkambinum, ■ar sem HafnarstrŠti er n˙na.  B˙fÚ, sem var nota­ til a­ fˇ­ra fßlkana var geymt Ý Geldinganesi.  Eftir 1800 hŠtti eftirspurnin.  H˙si­ var selt og var nřtt til verzlunar.  N.C. Havsteen, kaupma­ur, lÚt rÝfa ■a­ og reisa nřtt a­eins nor­ar ßri­ 1868.  Brydesverzlun eigna­ist h˙si­ ß nÝunda ßratugi 19. aldar og ■ß fÚkk ■a­ ß sig n˙verandi mynd.  Margar verzlanir hafa starfa­ Ý Fßlkah˙sinu sÝ­an.
.

Farsˇttarh˙si­, ŮingholtsstrŠti 25.  ┴ri­ 1866 hˇf Sj˙krah˙sfÚlag ReykjavÝkur rekstur fyrsta sj˙krah˙ssins Ý bŠnum Ý h˙si Kl˙bbsins vi­ su­urenda A­alstrŠtis, ■ar sem n˙ er HjßlprŠ­isherinn.  Starfsemin var flutt Ý nřbyggt h˙s vi­ ŮingholtsstrŠti ßri­ 1884, ■ar sem var eini spÝtalinn Ý bŠnum til 1902.  Yfirv÷ld bŠjarins tˇku vi­ ÷llum eignum fÚlagsins ßri­ 1910.  Allt til 1920 var nřting ■ess margvÝsleg, s.s. til Ýb˙­ar.  Ůß var stofna­ ■ar til sj˙krah˙ssreksturs ß nř.  Hann var einkum Štla­ur farsˇttasj˙klingum.  ┴ri­ 1969 lauk ■eim rekstri og sÝ­an hefur veri­ ■ar athvarf fyrir ßfengissj˙klinga.  SpÝtalastÝgur liggur nor­an h˙ssins til austurs.
.

Franski spÝtalinn (Lindargata 51) var bygg­ur ßri­ 1903 ß Eyjˇlfssta­abletti Ý ReykjavÝk.  Svipa­ur spÝtali var reistur samtÝmis ß B˙­um vi­ Fßskr˙­sfj÷r­ um og LŠknish˙si­ ß B˙­um reis ßri­ 1907. ┴ri­ 1906 reis spÝtali fransks lÝknarfÚlags Ý Vestamannaeyjum vi­ Kirkjuveg.  Rekstri hans var hŠtt 1928.  Ůessir spÝtalar voru fyrst reknir ß sumrin fyrir franska sjˇmenn, sem voru fj÷lmennir vi­ strendur landsins fyrir og eftir aldamˇtin.
ReykjavÝkurspÝtalann reistu s÷mu a­ilar og bygg­u H÷f­a.  H˙si­ var leigt borginni ßri­ 1920, ■egar vei­ar Frakka vi­ landi­ voru a­ mestu ˙r s÷gunni.  SpÝtalarekstri var hŠtt 1927.  Ůß eigna­ist borgin h˙si­ og ■ar var m.a. m÷tuneyti fyrir atvinnulausa Ý kreppunni og barnaheimili.  GagnfrŠ­askˇli sÚra Ingimars Jˇnssonar var rekin Ý h˙sinu ß ßrunum 1935-75.  N˙na (2009) er Tˇnmenntaskˇli ReykjavÝkur Ý h˙sinu.
.

Frßveitumßl - dŠlust÷­var.
Frßrennsliskerfi og dŠlust÷­var ■ess til hreinsunar strandlengju borgarinnar voru Ý uppbyggingu frß 1989 til 2005.  SÚrstakur skattur, holrŠsagjald, var lag­ur ß borgarb˙a og innheimtur me­ fasteignagj÷ldum til a­ standa undir framkvŠmdum og jafnframt lofa­, a­ hann skyldi afnuminn a­ verkefninu loknu.
DŠlust÷­var ■essa hreinsikerfis eru or­nar allmargar og voru bygg­ar ■annig, a­ ■Šr fÚllu vel a­ umhverfinu.
Nafni holrŠsagjaldsins var breytt  Ý gjald fyrir frßveitu og ver­ur aldrei afnumi­.
.

FrÝkirkjuvegur 11 stendur ß lˇ­ ˙r ┌tsu­urvelli.  Thor Jensen lÚt byggja h˙si­ fyrir sig og fj÷lskyldu sÝna, ■ar sem h˙n bjˇ til ßrsins 1939. 
Samt÷k bindindismanna keyptu h˙si­ og notu­u ■a­ fyrir skrifstofur og til samkomuhalds.  Ůß fÚkk ■a­ nafni­ äBindindish÷llinö. 
ReykjavÝkurborg eigna­ist h˙si­ sÝ­ar og nota­i ■a­ sem mi­st÷­ ═■rˇtta- og tˇmstundarß­s.
Bj÷rgˇlfur Thor Bj÷rgˇlfsson, afkomandi Thors Jensen, keypti h˙si­ af borginni fyrir u.■.b. 600 milljˇnir ßri­ 2006.


.

Hßkonsensh˙s - Fjalak÷tturinn.
A­alstrŠtti 12.  Eitt v÷ruh˙sa InnrÚttinganna stˇ­ upphaflega ß reitnum A­alstrŠti 6.  Ůa­ var selt 1791 og var verzlun um tÝma.  Ůß var ■a­ rifi­ og Einar Hßkonarson, hattari, reisti ■ar h˙s, sem var nefnt eftir honum.  Jˇnas HallgrÝmsson bjˇ ■ar Ý sÝ­ustu heimsˇkn sinni til ═slands.  Sigur­ur Brei­fj÷r­ bjˇ ■ar og lÚzt Ý mikilli fßtŠkt 1846.  Valgar­ur Ë. Brei­fj÷r­ (1847-1904) eigna­ist h˙si­ og lÚt stŠkka ■a­ oft.  Sumar ■essara framkvŠmda fengu leyfi yfirvalda og a­rar ekki.  Bakh˙si­ var innrÚtta­ sem leikh˙s me­ inngangi frß Br÷ttug÷tu.  H˙si­ mun hafa veri­ komi­ Ý n˙verandi form ßri­ 1893.  Fˇlki ■ˇtti f˙ska­ vi­ sÝfelldar stŠkkanir ■ess og kalla­i ■a­ Fjalak÷ttinn.  Gamla bݡ, ■ß nefnd ReykjavÝk Biograftheater, hˇf ■ar sřningar 1906 Ý elzta leikh˙si landsins og flutti ekki Ý IngˇlfsstrŠti­ (■ar sem ═slenzka ˇperan var sÝ­ar) fyrr en 1927.  ┴horfendasalurinn Ý Fjalakettinum r˙ma­i u.■.b. 300 manns.  H˙si­ hřsti verzlanir, skrifstofur og Ýb˙­ir sÝ­ustu ßratugi lÝfdaga sinna en sÝ­ustu ßr ■ess stˇ­ ■a­ a­ mestu tˇmt.  Loks var ■a­ rifi­ en forhli­ ■ess var endurlÝfgu­ ßsamt h˙sum Ý stÝl InnrÚttinganna, ■egar hˇtel ReykjavÝk Centrum var byggt ß lˇ­unum A­alstrŠti 14-16.
.

Hßskˇli ═slands. A­albygging Hßskˇla ═slands er frß sÝ­ustu ßrum Gu­jˇns Sam˙elssonar Ý starfi h˙sameistara rÝkisins.  H˙n ber vott um ßhrif frß al■jˇ­legum f˙nksjˇnalisma, klassÝskri hef­ og Ýslenzkri nßtt˙ru.  H˙n er steinsteypt og ˙tveggir steindir me­ Ýslenzkri kvarsbl÷ndu.  ┴ gˇlfi forsalarins eru stˇrar hellur ˙r ÍskjuhlÝ­inni og hvelfingin er klŠdd silfurbergi.  Byggingin er 73,2 m l÷ng og 13,8 m brei­.  ═ henni mi­ri er hßtÝ­arsalurinn.  Auk kennslu- og vinnurřmna eru ■ar kapella og skrifstofur Hßskˇlans.

Hßskˇli ═slands var stofna­ur 17. j˙nÝ ßri­ 1911, ß aldarafmŠli Jˇns Sigur­ssonar forseta og fyrstu 29 ßrin var hann til h˙sa Ý Al■ingish˙sinu vi­ Austurv÷ll. ┴ri­ 1933 fÚkk Hßskˇlinn sÚrstakt leyfi til a­ starfrŠkja peningahappdrŠtti og var HappdrŠtti Hßskˇlans stofna­ ßri sÝ­ar. Hagna­i af ■vÝ hefur frß upphafi veri­ vari­ til nřbygginga skˇlans og vi­halds eldri bygginga. ┴ri­ 1940 flutti Hßskˇli ═slands Ý hßskˇlabygginguna vi­ Su­urg÷tu.
═ Hßskˇlanum eru ellefu deildir sem skiptast Ý skorir, auk fj÷lda rannsˇknastofnana. Flestar helstu deildirnar eru n˙ til h˙sa ß hßskˇlasvŠ­inu ß Melunum. Nokkrar eru annars sta­ar Ý ReykjavÝk, til dŠmis Ý LŠknagar­i vi­ Vatnsmřrarveg 16, sunnan LandspÝtala og Ý Haga vi­ Hofsvallag÷tu.
Ůegar Hßskˇli ═slands var stofna­ur voru Prestaskˇlinn, LŠknaskˇlinn og Lagaskˇlinn sameina­ir og myndu­u hver sÝna deild skˇlans, en auk ■ess var heimspekideild bŠtt vi­. SÝ­ar bŠttust fleiri deildir vi­ og eru ■Šr n˙ ellefu; gu­frŠ­ideild, lŠknadeild, lagadeild, vi­skipta- og hagfrŠ­ideild, heimspekideild, lyfjafrŠ­ideild, tannlŠknadeild, verkfrŠ­ideild, raunvÝsindadeild, fÚlagsvÝsindadeild og hj˙krunarfrŠ­ideild. Hßskˇlaßri­ 1911 - 1912 voru nemendur einungis 45 og ■ar af ein kona.

Saga Hßskˇla ═slands: Yfirlit um hßlfrar aldar starf. (pdf-skrß 849 kb) Sami­ hefir Gu­ni Jˇnsson prˇfessor. Bˇkin var samin og gefin ˙t Ý tilefni 50 ßra afmŠlis Hßskˇlans ßri­ 1961. Unnt er a­ leita a­ atri­isor­um Ý ■essari skrß.
Rektorar vi­ skˇlann frß upphafi
Yfirlit um nßmslei­ir vi­ skˇlann

(Texti ne­an myndar er af vefsetri H.═.)
.

HŠstirÚttur ═slands, Š­sti dˇmstˇll ■jˇ­arinnar, var stofna­ur me­ l÷gum nr. 22/1919 og tˇk formlega til starfa 16. febr˙ar 1920.

Sigur­ur Nordal segir Ý riti sÝnu ═slensk menning, a­ venja sÚ a­ lřsa upphafi allsherjarrÝkis, ß ═slandi og stofnun ■jˇ­veldisins sem äˇflekku­um getna­i af almennri ■÷rf ß l÷gum og rÚtti, ...ö

Um hafi veri­ a­ rŠ­a tilraun til a­ sameina einstaklingsfrelsi og ■÷rf fyrir samheldni, svo a­ leysa mŠtti fri­samlega ˙r mßlum manna Ý millum. Hann segir:
äAllt ■jˇ­fÚlagi­ var eins og r÷st, ■ar sem mŠttust tveir straumar: annars vegar ßgirni h÷f­ingja til valda, vir­ing almennings fyrir Šttg÷fgi, atgervi, stˇrlŠti, stˇrmennsku, - hins vegar vir­ing hvers frjßls manns fyrir sjßlfum sÚr og sˇma sÝnum, trau­leiki a­ lßta hlut sinn og sŠtta sig vi­ rangindi.ö

II. Stofnun fjˇr­ungsdˇma um 965
Um 965 breyttist dˇmaskipan ß ═slandi miki­. Ůß voru settir ß stofn svokalla­ir fjˇr­ungsdˇmar, einn fyrir hvern landsfjˇr­ung. Ůeir voru hver um sig Š­sti dˇmstˇll Ý mßlum ˙r sÝnum fjˇr­ungi og komu allir saman ß Al■ingi. LÝklegast er tali­ a­ 36 menn hafi seti­ Ý fjˇr­ungsdˇmi og a­ hver go­i hafi nefnt einn mann Ý hvern dˇm. Ur­u allir a­ vera sammßla um ni­urst÷­u. Sk÷mmu eftir ßri­ 1000 var stofna­ur svokalla­ur fimmtardˇmur sem nß­i til landsins alls. Ůanga­ mßtti skjˇta mßlum sem dŠmd h÷f­u veri­ Ý fjˇr­ungsdˇmi. Hefur hugmyndin lÝklega veri­ s˙ a­ stu­la a­ rÚttareiningu Ý landinu. ═ fimmtardˇmi sßtu 48 menn, en 36 dŠmdu mßl, ■ar sem hvor a­ili mßls mßtti ry­ja 6 ˙r dˇmi. Meirihluti rÚ­ ni­urst÷­u. Ůessi skipan dˇmsvaldsins hÚlst ˙t ■jˇ­veldis÷ldina.

Um fimmtardˇm segir Sigur­ur Nordal:
äMe­ setningu fimmtardˇms var ■rˇun hinnar Ýslenzku dˇmskipunar loki­, og h˙n haf­i nß­ fullkomnun, sem einstŠ­ var ß ■eim tÝmum. Mßl gßtu gengi­ Ý gegnum ■rj˙ dˇmstig, vor■ingsdˇm, fˇr­ungsdˇm og fimmtardˇm, og unnt var a­ fß hvert mßl ˙tkljß­ me­ dˇmi, ■ˇtt ekki fengist einrˇma ni­ursta­a. Ůa­ sřndi vaxandi traust almennings ß l÷gum og rÚtti, a­ menn skyldu sŠtta sig vi­ ■a­, eftir reynslu ■riggja aldarfjˇr­unga, a­ hlÝta meiri hluta dˇmi. Sk÷mmu eftir a­ fimmtardˇmur var settur voru hˇlmg÷ngur ˙r l÷gum numdar sem rÚttar˙rskur­ur. ... Hann var hvolfsteinn hins forna ■jˇ­skipulags.ö
(Efni af vef HŠstarÚttar ═slands).

H÷nnunarsamkeppni um h˙s HŠstarÚttar fˇr fram ßri­ 1993 og arkitektastofan St˙dݡ Grandi fÚkk verkefni­.  HŠ­ og breidd h˙ssins samrŠmist ÷­rum byggingum umhverfis.  Hluti ■ess, sem snřr a­ Ůjˇ­leikh˙sinu lŠkkar og mjˇkkar.  Ůa­ er ■aki­ grˇfu blßgrřti me­ koparklŠ­ningu ß nor­ur- og vesturhli­um.  Su­vesturhorni­, sem snřr a­ mi­borginni er ■aki­ slÝpu­u grjˇti.  Su­urhli­in er a­ ÷­ru leyti a­ hluta skßsett og ■akin kopar.
.

Keldur. Fyrrum bŠr vi­ innanver­an Grafarvog, eign klaustursins Ý Vi­ey ßri­ 1395 og sÝ­an konungs vi­ si­askipti.  J÷r­in var seld fyrir 1840 og var einkaeign til 1941, ■egar rÝki­ keypti hana.  Ůar var komi­ fyrir starfsemi Hßskˇla ═slands, s.s. tilraunast÷­ Ý meinafrŠ­i.  ═ landi Korp˙lfssta­a, Ý nor­anver­u Keldnaholti, eru rannsˇknarstofur landb˙na­ar, i­na­ar og byggingari­na­ar.  Stefnt var a­ nřtingu lands jar­arinnar til bygg­ar Ý skipulagi ßri­ 1977, en ekki nß­ist samkomulag vi­ rÝki­.  Borgaryfirv÷ld beindu ■vÝ sjˇnum sÝnum anna­ Ý skipulaginu 1982.  N˙na, ßri­ 2012, er landi­ enn ■ß ˇbyggt.
.

Kl˙bburinn - HjßlprŠ­isherinn.
KirkjustrŠti 2.  Litunarh˙s InnrÚttinganna var reist vi­ su­urenda A­alstrŠtis, en ß­ur haf­i ■a­ veri­ vi­ Elli­aßr.  Margir t÷ldu, a­ ■ar hafi VÝkurbŠrinn sta­i­ og margt benti til ■ess.  H˙si­ var rifi­, ■egar starfsemi InnrÚttinganna var hŠtt, og nři eigandinn,  H. Scheel, reisti ■ar timburh˙s me­ veitingas÷lu.  Ůa­ var­ mi­st÷­ ReykjavÝkurkl˙bbsins, sem heldri menn sˇttu.  Ůar voru haldnar veizlur og dansleikir.  Kl˙bburinn stˇ­ lÝka a­ stofnun barnaskˇlans Ý lˇskur­arstofu InnrÚttinganna (A­alstrŠti 16).  Kl˙bburinn hŠtti 1843 en annar var stofna­ur Ý nřbygg­u h˙si nor­an h˙ss Scheels og hˇf leiklistarstarfsemi a­ auki.  Ůß var h˙si­ kalla­ Scandinavia.  Starfsemin stˇ­ ekki undir sÚr, svo h˙si­ var loks gefi­ til starfsemi fyrsta sj˙krah˙ss ReykjavÝkur 1866.  Hann starfa­i ß efri hŠ­inni en ß hinni ne­ri hÚlt ßfram dansleikjahald, leiksřningar og ÷nnur af■reying.  Ůetta sÚrkennilega sambřli hÚlt ßfram til 1884, ■egar spÝtalinn var fluttur Ý nřtt h˙snŠ­i a­ ŮingholtsstrŠti 25.  HjßlprŠ­isherinn eigna­ist h˙sin 1895 og lÚt rÝfa ■au 1916.  Ůß var n˙verandi h˙s Hersins reist.
.

Korp˙lfssta­ir koma fram Ý Kjalnesinga s÷gu, ur­u fljˇtt hluti eigna klaustursins Ý Vi­ey og svo konungs eftir si­bˇtina.  Konungur seldi Korp˙lfssta­i ßri­ 1810 og fßtt er vita­ um eigendur fyrr en  Benedikt Sveinsson, yfirdˇmari og al■ingisma­ur, ßtti ■ß um skei­ ß 19. ÷ld.  Einar, sonur hans, seldi j÷r­ina sÝ­ar Thor Jensen ßri­ 1922.  Ůarna hˇf hann miklar jar­arbŠtur og b˙skap og ßri­ 1932 var t˙n bŠjarins tali­ vera 106 hektarar, hi­ stŠrsta ß landinu, og 300 křr Ý fjˇsi ßri­ 1934.  Hann framleiddi u.■.b. 800.000 lÝtra mjˇlkur ß ßri.  ReykjavÝkurborg keypti Korp˙lfssta­i ßri­ 1942 auk fleiri jar­a Ý Mosfellssveit.  B˙skap var haldi­ ßfram til 1970.  Korp˙lfssta­ir hřsa n˙ golfkl˙bb, grunnskˇla, vinnustofur listamanna og geymslur řmissa borgarstofnana.
.

Landsh÷f­ingjah˙si­, SkßlholtsstÝg 7.
Magn˙s Stephensen, landsh÷f­ingi, lÚt reisa ■etta h˙s til a­ flytjast Ý a­ loknum starfsferli sÝnum vi­ stofnun heimastjˇrnar ßri­ 1904.  Hann bjˇ ■arna til dau­adags 1917.

EmbŠttismenn fˇru a­ reisa sÚr h˙s Ý Ůingholtunum Ý framhaldi ■essarar byggingar.  Ůeir h÷f­u flestir b˙i­ Ý Kvosinni, sem var ekki lengur Ý tÝzku.

Landsh÷f­ingjah˙si­ gekk nokku­ oft kaupum og s÷lum og loks leit ˙t fyrir, a­ ■a­ yr­i rifi­.  Ůß Keypti Menningarsjˇ­ur h˙si­ og var gert upp og fŠrt til upprunalegs horfs ß kostna­ Menntamßlarß­s.

N˙verandi eigendur h˙ssins (2006) eru hjˇnin Baltazar Kormßkur og Lilja Pßlmadˇttir.  Ůau b˙a ß efstu hŠ­inni og Ý turninum, en kvikmyndafyrirtŠki­ S÷gn hefur a­setur Ý ÷­rum hlutum ■ess.  ┴ri­ 2012 er fyrirtŠki­ IPTV skrß­ Ý h˙sinu.

Turn h˙ssins er nokku­ sÚrstakur og ■vÝ var ■a­ og er enn ■ß nefnt NŠpan.
.

LandspÝtalinn vi­ Hringbraut.
┴ri­ 1791 komu fram till÷gur um byggingu sj˙krah˙ss fyrir allt landi­.  Nafni­ LandspÝtali var fyrst nota­ ß Al■ingi ßri­ 1861.  Ekkert var­ ˙r framkvŠmdum fyrr en kvennasamt÷k hˇfu fjßrs÷fnun 1915.  Ůß var spÝtalanum ˙thlutu­ spilda ˙r t˙ni GrŠnuborgar (fyrsta dagheimili­ 1931).  Hafizt var handa um byggingu spÝtalans 1925 og henni lauk 1930.  AlexandrÝna, Danadrottning, lag­i hornsteininn 1926.  SÝ­an ■ß hafa bŠtzt vi­ fj÷ldi bygginga auk ge­deildar, fŠ­ingardeildar og barnaspÝtala.

Fram ß annan ßratug 20. aldar voru uppi hßleitar hugmyndir um byggingu heils hverfis LandspÝtala, hßskˇla- og hßtŠknisj˙krah˙ss.  ┴ri­ 2012 (19. marz) undirritu­u rÝki og borg samkomulag um framkvŠmdina.  Ůessar hugmyndir eru vŠgast sagt mj÷g umdeildar, bŠ­i vegna gÝfulegs kostna­ar ß krepputÝmum og sta­arvals Ý Vatnsmřrinni, svo ekki er enn ■ß ˙tsÚ­ (2012), hvort e­a hvenŠr ver­ur hafizt handa.
.

Laugarnes er milli vogsins, sem gefur ReykjavÝk nafn, og Vi­eyjarsunds.  Ůar bjˇ ١rarinn Ragabrˇ­ir, l÷gs÷guma­ur, upp ˙r mi­ri 10. ÷ld.  Mßgkona hans var Hallger­ur langbrˇk.  H˙n bjˇ ■arna um tÝma og bar beinin.  Hallger­arlei­i gefur til kynna, a­ h˙n liggi ■ar grafin.  Pßll Jˇnsson, biskup, getur um kirkju ■ar um aldamˇtin 1200.  H˙n var l÷g­ ni­ur 1794 og ■ar sjßst enn merki kirkjugar­sins.

J÷r­ LaugarnessbŠjarins nß­i yfir Seltjarnarnes og su­ur Ý Fossvog.  Engey var lengi spyrt vi­ Laugarnes.  Ígmundur Jˇnsson, biskup, ßtti ■essar jar­ir um tÝma og eftir hans daga var miki­ deilt um eignarÚtt ■eirra.  Anna Vigf˙sdˇttir frß Stˇru-Borg ßtti ■Šr um skei­, sÝ­ar GÝsli Hßkonarson l÷gma­ur. 

┴ri­ 1703 voru skrß­ar ■rjßr hjßleigur, Nor­urkot (Sjßvarhˇlar), Su­urkot og Barnhˇll.  Biskuparnir Hannes Finnsson og SteingrÝmur Jˇnsson ßttu j÷r­ina um tÝma.  Reisulegur biskupsb˙sta­ur var bygg­ur fyrir SteingrÝm Ý Laugarnesi.  Hann settist ■ar a­ 1826 en h˙si­ var illa byggt og varla Ýb˙­arhŠft.  Ůarna var svipa­ uppi ß teningnum og vi­ byggingu dˇmkirkjunnar.  Biskup greiddi d÷nsku i­na­arm÷nnunum sta­aruppbˇt og hluta hennar Ý ÷li og brennivÝni.  Ůarna bjˇ SteingrÝmur til dau­adags 1845.  Jˇn Sigur­sson var skrifari hans um skei­ og bjˇ hjß honum.  Ůar komst Jˇn Ý feitt, ■vÝ SteingrÝmur ßttimiki­ og gott skjalasafn um s÷gu og mßlefni ═slands.  NŠsta biskupi, Helga G. Thordersen, var veitt leyfi til a­ flytjast brott vegna vosb˙­ar og fjarlŠg­ar frß ReykjavÝk.

Eftir miklar deilur fÚkk bŠjarstjˇrn ReykjavÝkur leyfi til a­ kaupa j÷r­ina af stjˇrnv÷ldum landsins.  Danska IOGT-reglan lÚt byggja holdsveikraspÝtala Ý Laugarnesi ßri­ 1898.  Hann var rekinn til 1940.  Ůß lag­i brezka setuli­i­ hann undir sig.  H˙si­ brann ßri­ 1943.  Laugarnesstofa (biskupssetri­) var rifin fyrir aldamˇtin 1900.  Bygg­ fˇr a­ myndast Ý Laugarnesi Ý kringum og eftir 1930.  G÷mlu sundlaugarnar voru vi­ Laugarnesveg, nokkurn vegin beint ß mˇti gatnamˇtunum vi­ Reykjaveg.

Hinn lands■ekkti fj÷llistama­ur, Hrafn Gunnlaugsson (f.17.06. 1948) břr Ý eigin umhverfi a­ Laugarnestanga 65.
.

Menntaskˇlinn Ý ReykjavÝk.  LŠr­i skˇlinn, LatÝnuskˇlinn vi­ LŠkjarg÷tu.  Bygg­ur ß ßrunum 1844-46 (J°rgen H. Koch).

Ůessi skˇli hˇf starfsemi sem Hˇlavallaskˇli og var fluttur a­ Bessast÷­um ß­ur en hann kom til baka.  FÚ til byggingar hans var veitt ˙r Mj÷lbˇtasjˇ­i, tilkominn vegna ska­abˇta fyrir skemmt mj÷l, sem var flutt til landsins 1768.  Ůß fÚkkst einnig fÚ ˙r Kollketusjˇ­i, sem var samskotafÚ erlendis vegna mˇ­uhar­indanna.

Hann var reistur ß spildu ˙r landi St÷­lakots, utan vi­ a­albygg­ina.  RÝkish˙sameistari Dana, J°rgen Hansen Koch, teikna­i h˙si­ og vi­ir ■ess komu tilh÷ggnir frß Noregi.  SmÝ­in hˇfst 1844 og Al■ingi kom saman Ý hßtÝ­arsal skˇlans 1. j˙lÝ 1845 og ■ar voru fundir ■ess haldnir ■ar til Al■ingish˙si­ var fullbyggt ßri­ 1881.  Ůar var ■jˇ­fundurinn haldinn 1851  Skˇlinn hefur starfa­ nŠstum ˇsliti­ sÝ­an 1846.  Brezki herinn lag­i hann undir sig ß ßrunum 1940-42.  ═■rˇttah˙s var byggt 1857.  Ůa­ var rifi­ og n˙verandi h˙s var byggt 1898.  Leiklist var a­ komast ß Ý ReykjavÝk og sjˇnleikjahald hˇfst Ý skˇlanum 1847.  Meirhluti manna, sem settu mark sitt ß ■jˇ­lÝfi­ eftir stofnun skˇlans, fengu menntun sÝna ■ar.  Nˇbelsver­launahafarnir Niels R. Finsen og Halldˇr Kiljan Laxnes, ˙tskrifu­ust ˙r skˇlanum

═■aka.  Englendingurinn Charles Kelsall ßnafna­i skˇlanum talsver­a fjßrhŠ­ Ý erf­askrß sinni til byggingar bˇkhl÷­u ßri­ 1853.  Bygging ═■÷ku hˇfst ■ˇ ekki fyrr en 1866.  Umsjˇnarma­ur og h÷nnu­ur byggingarinnar var danski timbursmi­urinn Kentz.  Byggingunni lauk 1867.  Ůarna fÚkk lestrarfÚlag skˇlans, ═■aka, inni og nafni­ festist vi­ h˙si­.  Bˇkhl÷­ustÝgur fÚkk nafn sitt af h˙sinu.  H˙si­ var a­allega nota­ til margs konar fÚlagsstarfsemi sÝ­ustu ßratugi.
.

Mi­bŠjarskˇlinn, FrÝkirkjuvegur 1.
Skˇlinn var fullbygg­ur ßri­ 1898.  Tali­ er, a­ hann hafi veri­ bygg­ur ˙r timbri vegna hrŠ­slu vi­ jar­skjßlfta Ý kj÷lfar ■eira ß Su­urlandi ßri­ 1896.  Ůessi skˇli var eini almenni barnaskˇlinn fram yfir 1930.  Hann var einnig nota­ur til margs konar annarrar starfsemi, samkomur og sřningar og fundir voru tÝ­ir Ý skˇlaportinu ß fyrri hluta 20. aldar.  Ůarna var a­alkosningami­st÷­ Ý al■ingis- og bŠjarstjˇrnarkosningum.

Nßmsflokkar ReykjavÝkur fengu inni Ý skˇlanum ß­ur en barnaskˇlarekstri lauk.  Ůeir voru fluttir Ý Mjˇddina vori­ 2005 en skrifstofa ■eirra var­ eftir um skei­.

Menntaskˇlinn vi­ Tj÷rnina var Ý h˙sinu um skei­.  SÝ­asti barnaskˇlinn Ý h˙sinu var einkarekinn en flutti yfir g÷tuna (LŠkjargata 14-14b), ■ar sem hann starfar enn ■ß (2006; B˙na­arfÚlagsh˙si­ - I­nskˇlinn gamli).

Skˇlaskrifstofa ReykjavÝkur flutti Ý Mi­bŠjarskˇlann ßri­ 1996 ˙r Tjarnarg÷tu 12 og fÚkk nafni­ FrŠ­slumi­st÷­ ReykjavÝkur.   H˙n heitir n˙ Menntasvi­ ReykjavÝkurborgar.  Nřnefni­ var­ til vi­ sameiningu FrŠ­slumi­st÷­var og Leikskˇla ReykjavÝkur 1. j˙nÝ 2005.  Ůa­ annast ■jˇnustu vi­ grunnskˇla og leikskˇla borgarinnar.  Menntasvi­i­ flutti brott 2009 og fÚkk inni Ý glerh˙si vi­ Borgart˙n12-14 me­ ÷­rum stofnunum ReykjavÝkurborgar.

.

NorrŠna h˙si­ Ý ReykjavÝk (1968) er samnorrŠn menningarmi­st÷­, sem er Štla­ a­ styrkja menningarleg tengsl Nor­urlandanna.  Finnski arkitektinn Alvar Aalto teikna­i h˙si­.  Byggingu ■ess var loki­ ßri­ 1968 og ■a­ var opna­ almenningi Ý ßg˙st sama ßr.  Nor­url÷ndin fimm standa undir rekstri h˙ssins.  Ůar fer fram margs konar menningar- og frŠ­slustarfsemi me­ fyrirlestrum, sřningum, rß­stefnum, fundum og hljˇmleikum.  ═ h˙sinu er reki­ samtÝmabˇkasafn, sem nŠr yfir bŠkur frß ÷llum kimum Nor­urlandanna ß ÷llum tungum, sem ■ar eru tala­ar.  Bˇkasafni­ annast einnig ˙tlßn grafÝskra verka og tˇnlistar frß Nor­url÷ndum.  NßlŠg­ h˙ssins vi­ Hßskˇla ═slands gerir margs konar samvinnu milli stofnananna m÷gulega, m.a. er ■ar vinnustofa fyrir norrŠna lektora og kennslua­sta­a.  Skrifstofa NorrŠna fÚlagsins er lÝka Ý h˙sinu.  Dag hvern koma u.■.b. 40 norrŠn dagbl÷­ me­ flugi og liggja frammi ß veitingasta­ h˙ssins.
.

Rß­herrab˙sta­urinn, Tjarnarg÷tu 32, upphaflega Ý landi Melkots, stˇ­ fyrst a­ Sˇlbakka vi­ Ínundarfj÷r­. 
Nor­ma­urinn Hans Ellefsen, sem stunda­i hvalvei­ar vi­ Vestfir­i lÚt reisa ■a­ fyrir sig ■ar.  Sagt er, a­ hann hafi anna­hvort gefi­ Hannesi Hafstein, rß­herra, h˙si­, e­a selt honum ■a­ fyrir eina e­a fimm krˇnur.  H˙si­ var flutt til ReykjavÝkur og ■ar bjˇ Hannes ■ar til hann lÚt af rß­herradˇmi.  Landssjˇ­ur ═slands keypti h˙si­ og ■a­ var nota­ sem b˙sta­ur rß­herra ═slands og forsŠtisrß­herra landsins til 1942.  Ůa­ hefur veri­ nota­ sem mˇtt÷kusta­ur rÝkirsstjˇrnarinnar og til fundarhalda sÝ­an.  Flestir ■jˇ­h÷f­ingjar annarra Nor­urlanda og fleiri tignargestir hafa gist ■ar.  H˙si­ var stŠkka­ lÝtils hßttar fyrir Al■ingishßtÝ­ina 1930.
.

Sundh÷llin Ý ReykjavÝk.
Gu­jˇn Sam˙elsson, h˙sameistari rÝkisins, lag­i fyrst fram teikningu a­ h˙si Ý torfbŠjarstÝl, en sÝ­ar a­ra Ý klassÝskum stÝl, sem h˙si­ var reist eftir.  H˙n var fyrsta h˙si­, sem var tengt hitaveitunni og hvati til byggingar sundlauga vÝ­s vegar um landi­ og heitt vatn Ý j÷r­u var nota­ til ■eirra, ■ar sem ■ess var kostur.




.

Rau­avatn er Ý j÷kuldŠld austan Selßss.  ┴hugamannafÚlag um skˇgrŠkt var stofna­ ßri­ 1901 og keypti svŠ­i ˙r landi Grafarholts austan vatnsins.  Tilraunir til skˇgrŠktar ■ar brug­ust vonum manna og var hŠtt.  SkˇgrŠktarfÚlag ═slands tˇk vi­ resktrinum og ßri­ 1946 SkˇgrŠktarfÚlag ReykjavÝkur.  Nokkrir sumarb˙sta­ir standa vi­ vatni­.  A­alskipulag ReykjavÝkurborgar ßri­ 1982 ger­i rß­ fyrir Ýb˙­abygg­ vi­ vatni­ en a­ loknum sveitarstjˇrnakosningum sama ßr var hŠtt vi­ ■essa fyrirŠtlan.  ┴stŠ­an var ekki sÝzt a­v÷run jar­frŠ­inga um sprungubelti ß ■essu svŠ­i.  ┴ri­ 2005 hˇfst Ýb˙­abygg­ ß svok÷llu­u Nor­lingaholtssvŠ­i, milli Rau­avatns og Elli­avatns, ■annig a­ bygg­ fŠrist Š nŠr v÷tnunum.

Verkamannab˙sta­ir Ý VesturbŠ.  Fyrsta rÝkisstyrkta samstŠ­a b˙sta­a verkamanna var reist eftir teikningum h˙sameistara rÝkisins, Gu­jˇns Sam˙elssonar, ßri­ 1931.  Ůeir ur­u fyrstu h˙sin vi­ Hringbraut og ┴svallag÷tu.  Ůau voru tvÝlyft, hvert me­ fjˇrum Ýb˙­um.  ŮŠr mynda ramma utan um leikv÷ll og sameiginlega grasfl÷t.  Sunnanvert vi­ h˙sin voru litlir gar­ar.  ┴ri­ 1937 fÚkk Gunnlaugur Halldˇrsson arkitekt ■a­ verkefni a­ teikna 70 nřjar Ýb˙­ir fyrir verkamenn vi­ a­liggjandi g÷tur.  Hann braut upp hinn stranga ramma Ý skipulagi hverfisins og Ý sta­ ■ess a­ skipa h˙sunum hli­ vi­ hli­ Ý samhangandi ramma, skipti hann ■eim Ý fjˇrar a­skildar samstŠ­ur me­ opnum svŠ­um ß milli me­ a­gangi frß g÷tunum.  Vi­ hvert h˙s er lÝtill su­urgar­ur og stÝgur a­ leikvelli Ý mi­ju svŠ­isins.  H˙sunum Ý endar÷­inni, vi­ Hofsvallag÷tu, er ra­a­ skßhallt til ■ess a­ auka birtu Ý Ýb˙­unum.  Ůetta hverfi er eitthvert fyrsta dŠmi­ um skipulag Ý anda äf˙nksjˇnalismaö og er ■vÝ mikilvŠgur ßfangi Ý skipulagi borgarinnar.

Vi­eyjarstofa.
Sk˙li Magn˙sson, landfˇgeti, lÚt reisa hana 1752-55 sem Ýb˙­arh˙snŠ­i.  H˙n er fyrsta steinh˙s landsins. H÷nnu­ur hennar var danskur h˙sameistari.  H˙n ßtti a­ ver­a tveggja hŠ­a, en lÝtur vel ˙t sem einnar hŠ­ar h˙s.  Veggirnir, 85 sm ■ykkir, eru ˙r Ýslenzku grßgrřti og voru sÝ­an m˙rh˙­a­ir.  H˙si­ er Ý rˇkˇkˇstÝl.  Fyrsta valma■aki­, me­ lßrÚttum vi­arbor­um, var tjarga­.  Lßgum ■akkvistum var bŠtt vi­ sÝ­ar og svartar skÝfur lag­ar ß allt ■aki­. 

Vi­eyjarkirkja er Ý dˇmkirkjuprestakalli Ý ReykjavÝkurprˇfastsdŠmi vestra. Fornleifauppgr÷ftur hefur leitt Ý ljˇs, a­ eyjan var Ý bygg­ ß 10. ÷ld. ┴ 12. ÷ld mun hafa veri­ bygg­ kirkja og ßri­ 1225 var stofna­ ┴g˙stÝnsklaustur. Helztu hvatamenn klausturstofnunar voru h÷f­ingjarnir Ůorvaldur Gissurarson og Snorri Sturluson.

Kirkjugar­urinn er vestan og nor­an vi­ kirkjuna.  Ůar hvÝla margir ■jˇ­kunnir menn, s.s. Ëlafur Stephensen, stiftamtma­ur, sonur hans, Magn˙s Stephensen, konferensrß­, Gunnar Gunnarsson, skßld, Franciska Gunnarson, kona hans og Gunnar Gunnarsson,
listmßlari, sonur ■eirra.

Klaustri­ stˇ­ til 1539, ■egar fulltr˙ar konungs frß Bessast÷­um rŠndu ■a­ og lřstu eigur ■ess konungseign. Jˇn Arason, Hˇlabiskup, sÝ­asti katˇlski biskup landsins, fˇr Ý herf÷r su­ur og lag­i m.a. Vi­ey undir sig, endurreisti klaustri­ og lÚt byggja virki Ý kringum ■a­.

A­ honum lßtnum sama ßr var­ si­bˇtinni komi­ ß um allt land og klausturlÝf var endanlega lagt ni­ur. Vi­ey var­ a­ annexÝu frß Bessast÷­um og sÝ­ar a­setur Sk˙la Magn˙ssonar, landfˇgeta, sem lÚt byggja Vi­eyjarstofu. H˙n er fyrsta steinh˙s landsins og var fullbygg­ ßri­ 1755. Kirkjan var vÝg­ ßri­ 1774 og er hin nŠstelzta landsins, sem enn stendur.

Ůjˇ­minjasafni­ lÚt gera vi­ byggingarnar ß ßrunum1967-79 og 1987-89.  Verkinu stjˇrna­i Ůorsteinn Gunnarsson, arkitekt.  Ne­anjar­arvi­byggingu var bŠtt vi­ 1986-99.  N˙ er Vi­eyjarstofa nřtt sem veitingah˙s og til fundarhalda.

.

Ůjˇ­arbˇkhla­a og Hßskˇlabˇkasafn. Helztu kostir byggingar, sem ß a­ hřsa slÝka starfsemi ver­a a­ vera sveigjanleiki og stˇr, nřtanlegur gˇlffl÷tur me­ sem styztum g÷ngulei­um.  ŮvÝ var­ l÷gun h˙ssins ferningur.  ŮvÝ svipar nokku­ til virkis me­ turnum, mjˇum gluggarifum, sÝki og br˙, sem gefur til kynna var­veizlu mikilla ver­mŠta.  Virkisveggurinn ˙r hrauni umhverfis h˙si­ gefur lÝka hugmynd um vernd.  Inngangurinn liggur um sÝkisbr˙ inn Ý forskßla ß annarri hŠ­.  Hßskˇlabˇkasafni­ er a­ mestu ß ■ri­ju og fjˇr­u hŠ­um, en handrita- og ■jˇ­deild ß fyrstu hŠ­.  ═ kjallara eru ÷ryggisgeymslur bˇka og tŠknirřmi.  Umhverfi innanh˙ss er gert rˇlegt og ■Šgilegt me­ efnis- og litavali, sÚrh÷nnu­um h˙sb˙na­i og lřsingu.
.

Ůjˇ­leikh˙si­.  ┴ri­ 1907 kom fram hugmynd um byggingu Ůjˇ­leikh˙ss.  H˙n vakti ver­uga athygli en engar hreyfingar Ý ßtt til framkvŠmda ur­u fyrr en eftir 1920.  Deilur stˇ­u lengi um sta­arval, en byggingarframkvŠmdir hˇfust 1928.  ŮŠr st÷­vu­ust vegna fjßrskorts 1932.  Brezki herinn nota­i h˙si­ Ý sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni en rřmdi h˙si­ 1944.  Ůß var haldi­ ßfram vinnu vi­ ■a­ og Ůjˇ­leikh˙si­ var vÝgt sumardaginn fyrsta ßri­ 1950.  H˙si­ var hrauna­ a­ utan me­ hrafntinnukurli ˙r Hrafntinnuskeri ß Torfaj÷kulssvŠ­inu.

Starfsemi Ůjˇ­leikh˙ssins er fjßrm÷gnu­ a­ ■rem fjˇr­u hlutum me­ framlagi af fjßrl÷gum, en einum fjˇr­a me­ sjßlfsaflafÚ. 

Leiki­ er ß ■rem svi­um Ý Ůjˇ­leikh˙sinu, Stˇra svi­inu me­ um 500 sŠti Ý ßhorfendasal, SmÝ­averkstŠ­inu me­ um 140 sŠti og Litla svi­inu Ý kallara Ý■rˇttah˙ss Jˇns Ůorsteinssonar me­ um 100 sŠti. Um ßramˇtin 2005-2006 var nřtt leiksvi­ teki­ Ý notkun ß fyrstu hŠ­ Ý Ý■rˇttah˙sinu, Kassinn, me­ um 180 sŠti. ┴ sama tÝma var Litla svi­i­ Ý kjallaranum lagt af og ■vÝ rřmi breytt Ý Šfingasal. Kassinn er samvinnuverkefni Ůjˇ­leikh˙ssins og Landsbanka ═slands sem kostar b˙na­ og sŠti Ý ■etta nřja leikh˙s.

Ůjˇ­leikh˙si­ hefur fengi­ tÝmabundin afnot af gamla HŠstarÚttarh˙sinu vi­ Lindag÷tu me­an ■a­ h˙s bÝ­ur ÷rlaga sinna, en ■a­ hefur n˙ sta­i­ autt Ý 10 ßr og bÝ­ur ni­urrifs.  HŠstarÚttarh˙si­ ver­ur vettvangur frŠ­sludeildar ■jˇ­leikh˙ssins og vi­b˙i­ a­ gamli Dˇmssalurinn fßi nřtt hlutverk og ■ar ver­i bo­i­ upp ß skemmtilegar og frŠ­andi leiksřningar. Ef a­ lÝkum lŠtur ver­ur tekist ß Ý Dˇmssalnum Ý vetur og mßl leidd ■ar til lykta fyrir opnum tj÷ldum.

Ůjˇ­leikh˙si­ leggur ßherzlu ß a­ efla Ýslenzka leikritun me­ flutningi nřrra innlendra verka og kynna ßhorfendum jafnframt ■a­ sem forvitnilegast er a­ gerast Ý erlendri leikritun. Einnig eru flutt sÝgild verk, barnaleikrit, s÷ngleikir og ˇperur.

┴ hverju leikßri starfa oft milli fj÷gur og fimm hundru­ manns Ý Ůjˇ­leikh˙sinu. ═ hverri leiksřningu er fˇlgin mikil vinna. Samhli­a leikŠfingum og vinnu listrŠnna stjˇrnenda hverrar sřningar vinnur starfsfˇlk ˇlÝkra deilda Ůjˇ­leikh˙ssins vikum saman a­ undirb˙ningi. Mß ■ar nefna svi­smenn, starfsfˇlk saumastofu, leikmunadeildar, hßrgrei­slu- og f÷r­unardeilda, ljˇsadeildar, hljˇ­deildar og kynningar- og frŠ­sludeilda
Meirihluti efnis er beint af vef Ůjˇ­leikh˙ssins.

Vi­haldsvinnu vi­ h˙si­, bŠ­i a­ innan og utan, var lÝtt e­a ekki sinnt Ý ßratugi, ■annig a­ ■a­ leit ˇkrŠsilega ˙t ■ar til hafizt var handa vi­ umbŠtur ßri­ 2007 Ý leikh˙sstjˇratÝ­ Tinnu Gunnlaugsdˇttur.
.

Ůvottalaugarnar eru nor­an Grasa-gar­sins Ý Laugadalnum.  ŮŠr voru lengi eign Laugarness.  ReykvÝkskar h˙smŠ­ur bur­u­ust ■anga­, upp Laugaveginn,  me­ ■vott sinn ne­an ˙r bŠ.  Eftir ■vottinn var byr­in ■yngri til baka.  A­sta­an var ekki bŠtt fyrir samskotafÚ ßri­ 1833.  Ůß var byggt skřli, sem fauk 1857.  Konurnar mßttu vera afdrepslausar til 1887, ■egar ThorvaldsensfÚlagi­ sß um byggingu nřs skřlis.  ┴ri­ 1902 var sta­i­ a­ mestu endurbˇtunum vi­ laugarnar, en smßm saman drˇ ˙r notkun ■eirra ■ar til ■Šr stˇ­u sem minnismerki um fortÝ­ina.

Eggert Ëlafsson og Bjarni Pßlsson stˇ­u a­ fyrstu borun vi­ Ůvottalaugarnar ßri­ 1755.  ┴ri­ 1930 var l÷g­ tilraunahitaveita frß Ůvottalaugunum og var upphaf jar­varmavŠ­ingarinnar nokkrum ßrum sÝ­ar.  Elzta dŠlust÷­ hitaveitunnar er ■arna.  S˙ sko­un er ˙tbreidd, a­ ReykjavÝkurnafni­ sÚ dregi­ af ■essum laugum.
.

Írfirisey - Effersey var nŠstyzta eyjan ß Kollafir­i, u.■.b. 5 hektarar a­ flatarmßli.  Heimildir eru til um hana frß 1389, ■egar VÝkurkirkja ßtti ■ar akurland og selalßtur.  H˙n komst Ý konungseign, ■egar eignir klaustursins Ý Vi­ey voru ger­ar upptŠkar.

Fj÷gur břli voru ß eyjunni samkvŠmt manntalinu frß 1703, a­albřli­ nor­austast.  Ůß bjuggu 32 manns Ý Írfirisey.  Břlunum fj÷lga­i nokkrum ßrum sÝ­ar og Ý Bßsendaflˇ­inu 1799 gekk sjˇr yfir alla eyjuna og eyddi bygg­ um hrÝ­.  ┴ri­ 1861 lag­ist bygg­ ■ar alveg af.

Verzlun var stundu­ Ý eyjunni og var h˙n ■ß nefnd Hˇlmur e­a Hˇlmskaupsta­ur.  H˙n var flutt ■a­an til ReykjavÝkur 1779-80.  ┴ me­an h˙n var Ý Írfirisey, var h˙n einhver mesti verzlunarsta­ur landsins um tÝma.  Seltjarnarnes, Kjˇsarsřsla og allt Borgarfjar­arhÚra­ sunnan HvÝtßr lßgu undir hann ß einokunartÝmanum (1602-1787).  ┴ri­ 1786, ■egar ReykjavÝk var­ a­ kaupsta­, var eyjan afhent honum.  Ůessi gj÷f var tekin til baka, ■annig a­ bŠjarstjˇrnin var­ a­ kaupa hana, ■egar ߊtlanir lßgu fyrir um hafnarger­.  Eyjan fÚll undir l÷gs÷gu ReykjavÝkur ßri­ 1835.  Eftir a­ bygg­ lag­ist ■ar af, var h˙n notu­ til slŠgna og ˙tig÷ngu hrossa.  Ůegar lřsisbrŠ­sla var hafin ■ar, barst fřlan frß henni oft yfir bŠinn og ■ß var fari­ a­ tala um peningalykt.  Ůegar Ý upphafi var ger­ur grjˇtgar­ur ß ei­inu ˙t Ý eyjuna og hann kalla­ur grandinn.  Eftir a­ nřr og stŠrri gar­ur var lag­ur ˙ti Ý eyjuna 1913 og ßrin ß eftir, var­ eyjan vinsŠll ˙tivistarsta­ur.  Ůar var bygg­ur sundskßli 1925, ■vÝ sjˇb÷­ komust Ý tÝzku.  Bretar bygg­u ■ar talsver­ mannvirki eftir hernßmi­, ■annig a­ minjar, sem kunna a­ hafa veri­ ■ar, fˇru forg÷r­um.  ┴ seinni helmingi 20. aldar risu ■ar m÷rg h˙s, einkum tengd fiskvinnslu og ˙tger­ og st÷­ugt var unni­ a­ landfyllingu.  Nyrzti hluti eyjarinnar, ■ar sem olÝutankarnir eru n˙ (2006), heitir Reykjanes.  SamkvŠmt munnmŠlum rak ÷ndvegiss˙lur Ingˇlfs ■ar ß land.  Ůar ß hann a­ hafa kveikt Ý ■eim og fali­ gu­unum a­ lßta reykinn benda sÚr ß b˙sta­.

Fleiri ßhugaver­ir sta­ir Ý ReykjavÝk


TIL BAKA          Nat.is - pˇsthˇlf 8593, 108 Reykjavik- sÝmi: 898-0355 - nat@nat.is- um okkur - heimildir          HEIM